ønsker du kontrol
køb et dukkehus

køb et dukkehus og barber dine ben

ønsker du kontrol

så kom ikke for sent
så længe vi ikke er bange for at leve
er alt  noget rod
men vi overlever i dag

og det runger i dit hoved at
; alle mennesker stræber efter det andre vil
ha’
og vi ser

kun hinanden i det splitsekund
hvor stilstanden fosser med vand
og alting gør ondt

alting gør ondt

alting gør

ondt

Vil du have kontrol så byg et dukkehus

et dukkehus

nummerer din mand

og barber dine ben

Vil du ha’ kontrol

så fæld et træ

fæld et træ

og sæt et X på din kalender for hver en dag

vask hænder

red dit hår

til det brækker af

til det brækker

af

lad os vende vrangen ud
på
dynerne
og
vende tilbage
til hvor vi kom fra

vandet omkranser min krop mens hjulene drejer, de drejer og drejer i mit hoved, der er så stille under overfladen, der er så stille, men hvis du rører dig bliver hver en lyd forstærket, og hvis du åbner dine øjne, omfavnes du af blå farve, af kroppe der ikke kan se en selv, af en egen krop, der vil videre - frem frem frem
og en tørst bliver slukket hver evigt eneste gang
men kommer igen som om den er blevet født i går
tak.

som om du vidste hvor du stod
og hvem du var i det sekund
det er ikke ret meget at forlange af dig
dine ord er inde under min hud
for altid indekapslet i den tid vi havde sammen
du er en kniv
du er en kniv

at fornærme dig

ville være at fornærme mig selv/*
tanketyve stjæler altid
forklædte som handlinger
og gemmer deres koster
i sveddråber på hans pande
eller hulrum mellem illusioner
der ædes op ad næver
som hamrer på døre
og stikker i sår
mens hviskende skygger kvæler hendes nat
alle siger at hun ser så
uskyldig ud når hun sover
og de lister ud
bag teatergardinerne
mens spotlight
er på gyngende grund
og hans øjne
lukker i/*

og vores øjne vandrede
gennem klasser og tøj
vores hænder vinkede
som tog vi et røntgenfotografi af hinanden
og stilstanden splintredes
der fossede vand igennem revnerne
mine bånd trak mig væk
fra dit blik
men hvis du findes endnu
skal du vide at jeg aldrig har glemt dig

you are what you do
not what you say

…

smukke mennesker handler smukt
de kan sagtens være grimme.

…

men jeg gør jo intet
jeg skriver om at gøre noget
er det en handling
en metahandling
det er lidt klamt
egentligt.

Jeg føler at politik er så langt væk fra min virkelighed, at jeg har opgivet det. Selvfølgeligt har jeg en moral, og en mening, men det er som om, at lige meget hvor meget man sparker, og råber, snakker, så sker der ingenting. I n g e n t i n g. Synes politik er det koldeste i verden. Vil hellere forsvinde i et teaterstykke, eller musik, eller  en bog. Det giver mening. det er menneskeligt.

——
og hvis du vidste hvem du selv var

havde du skrevet et brev med navne på

du gerne ville have sagt hej til

inden dit jeg tog afsted

mens halve og hele sætninger bandt en krans om din hals

og lyset forkringlede helheden

viklede vi hinandens tanker væk fra

de brændende punkter

og tog kullet med fra

den ild

der skulle slå os ihjel en nat

hvor alting fløj om kap med tiden og

huller i en piges øjne

drømmene filtres ind
i en kappe af pigtråd
kan ikke komme ud og ligger og skriger
på hvile
de dør hvis du ikke springer over havet
og haler dem ind
hvis du ikke lader dine hænder svie,
og smadre gennem pigtråde
få dem ud få dem ud
du er en kat
men du har kun et liv

han lagde sin hånd i hendes
sprang gennem et århundrede
kyssede læbe efter læbe efter læbe
han giftede sig
kyssede fremmede læber i arbejdstiden
han blev
en marionet

en drøm
i enhver piges forvirrede hoved
men hvem er han
for dig
hvem er han for dig

ingen ved det
måske findes han slet ikke i dit hoved
der snurrer rundt om sig selv med havet
strømmende ned af kinderne lige nu
elsker du ingen
elsker du ingen

er der kun opvarmet kærlighed
i de frosne øjne
er der kun
det her stykke musik
og de her læber
er de uberørte

betyder kærlighed ingenting?

engang holdte jeg fast
konstant
der voksede tidsler ud af dit blik
konstant
engang var vi en stor krop
med mange ben og mange arme
og ingen af dem ville samme vej
så vi lå ned
menneskeøjne kiggende hånende på os
der ligger de godt
sagde de
skoddede deres cigaretter mod min kind
nu er vi splittet ad
for altid hinandens observatører
for altid dommerne over hinandens liv
hvis du løber den ene vej
løber jeg modsat
vi kan mødes på midten
råber jeg
du er blevet en anden
ligesom jeg er blevet et
med et bogstav i en tilfældig bog
gennembladret og slidt
kastet ned mod asfalthavet
plantet i en tankeskov
der er et glasbur omkring os
vi slipper aldrig ud
1-0
til mig
nu
for du har hørt denne tekst
uden at blinke

–
det er også lige meget, du kan ikke se mig.

nbsp;http://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94…

DF gør folk bange, og det er åbenbart frygten, der er stærkest i DK. Hej til Guldalderstemning. Hvis det ikke var Islam - var det noget andet. Det fællesskab der bliver grundlagt på frygt, er et usundt fællesskab. Det land der bliver grundlagt på frygt, er et usundt land. Kig på videoen - Hvor er der et fællesskab? Jeg ser kun natur, børn(det er en reklame, ergo skal der være børn med - De børn flere df’ere har udtalt, det er helt i orden at slå.), økologi(men man skal være sød ved dyrerne.) , had til minoriteter, og FRYGT FRYGT FRYGT.
Hvis man er så bange, kan man bare lade være med at leve.
I stedet for at kigge væk fra andre folks liv. Kigge væk fra, for eksempel, de mennesker i Sandholmslejren, der har brug for hjælp. At ødelægge også deres liv, fordi man er bange. Ødelægge det mere end det er ødelagt i forvejen, fordi man er bange for, at finde ud af , at man ikke er et overmenneske, når man kan æde leverpostejsmadder. Hvad er det for noget? Og hvad er folk bange for? At betragte sig som en del af den større befolkning på jordkloden?

uh. hvor skræmmende.

egoistdanskere . Jellingestenen er ikke i fare, fordi at folk der flygter fra krig, og mord, får lov til at få et trygt liv .. Det som i sætter så meget pris på i Dansk Folkeparti, er det i bekæmper. Jeg er sikker på at Hanne Jensen, ikke spiser mindre frikadeller, og synger nationalsangen mindre, af at der er en familie, der får lov til at få det godt.

At være medmenneskelig, i stedet for blot at være et menneske, og at kunne se ud over sin egen frygt må være en dejlig fornemmelse. Hvorfor helvede er der så ingen der gør det?
Jeg ved det ikke. Men der er ikke noget at være bange for.

Med mindre man stemmer på DF.

åh elsk dig selv ind og ud og frem og tilbage til dit sind eksploderer
hvor har jeg dog lyst til
at slå dette skjold af orgasme væk fra dine øjne der kigger på et spejl
hvor har jeg dog lyst til at skubbe dig ud af mit
liv
ind i en andens
løbe væk fra dig
hjælp mig dog med at komme væk.

Du vil have det hele
lad os se hvad perler kan gøre
ved din hud
kan de få dine hænder
til at uddele lussinger
kan de få dine øjenlåg til at lukke sig for alle andre?

og hvis han kyssede dem et for et
rundt om din hals
ville du da føle at du blev kvalt
selvom stilheden der omkransede dig
og savnet af en krop blot
var et ønske om brud på virkeligheden?

lad os se hvad disse sætninger kan gøre
ved din pli
lad os se hvad disse ruiner kan gøre
ved dit mod
kan de få dine skridt til at gå imod hans
eller sænke dagen fra stålrammen
og lade vingerne få frie veje?

men hvis han forvandlede sin
fremtid
drejede om på hælen -
gik med perlerne fængslet i knoen
ville du så græde
eller hviske lettet til natten?

look where you left me
.. musik er godt. det får sygdom til at lægge sig, og trætte fødder til at danse. og piger til at forsvinde fra deres kroppe.
hvorfor må en buschauffør ikke høre sit eget musik, når han kører bus?

.. ps.

så svar dog
mennesker;
hvorfor bliver vi ved med at spørge om ting, ingen har svar på?
for at eviggøre ulykke?
kan vi ikke bare hoppe rundt i sneen, eller skyde hinanden med plastikpistoler, og råbe BANG, DU ER DØD, når vi er træt af at holde hverdag?
Nå nej, for så er man sindssyg.

det havde jeg helt glemt.

verden er hvid igen
narnia er et sted i mit skab
du er et sted i rusland
verden er hvid igen
grinene raller fra hans hals
op igennem spiserøret
tillid er
hvad mennesket gør det til
jeg gør det til
det som det er
og det er ikke en rallen gennem spiserøret
hvorfor fortalte jeg noget
jeg dybest set ikke forstår selv
og når sandheden kommer frem
(selvom at man selv definerer hvad der er løgn)
fortryder jeg
det meste.

falder ind i natten
med panserglas og skjold
venter på en salme
en sagte bøn med en dag så kold
i vente
en dag så kold i vente

vi bekæmper et system
men skaber ubevidst et nyt
i mørke famler vi efter ingenting
og påstår at det er meningen
der forsvinder
ud af vores hænder
og at hver gang vi betræder
en sandhed vi vores
naivitet afklæder
stump for stump af kjoleflig
og min hud føltes ikke bedre
af at være bøjet i tusinde skrig

er den bøjet i tusinde skrig
hvis hver en dag forsvinder
og tankernes vandring bliver forbi
når jeg skal destruere minder
skal jeg se frem ad og le i ly
af et rampelys
sige mine løgne til publikum
der frydes over hvert et ord de kender

for livet kan sagtens overses
hvis man bare tør
men hvad er livet
hvem er vi
hvad fanden er det vi gør?

Juleaften. Der er tusinde stjerner i hendes øjne. De er sat på med klister, der svier. hendes hæle skærer i hendes rigtige hæl. Hendes ben  løber så hurtigt som Pink Floyds trommesoloer. Run like hell, pige.

Men der er ikke mere rampelys, til at blødgøre hendes mørke øjne, og der er ikke mere brændende vrede, til at pumpe adrenalinen rundt. Der er kun et par brækkede  brudstykker af minder, og en fugl med to vinger der ikke passer sammen.

kom alle væsner
fra dybe sletters grå
vi skal alle ud
og på himmelen gå
for her har alle glemt
hvad spillet gælder om
og smilet er så nemt
men handlingen er for tom
kom alle væsener
lad os udfylde hver en piedestal
hoppe fra fordom til fordom
åbne hvert et skab
lad os brede røde løbere ud
fra mudrede altaner
rutsje ned -  lande som børn

lad jer vide
at de eneste der er små
er dem hvis øjne længes så heftigt
men alligevel ikke vil ud og på himmelen gå

kom alle væsener
fra hule og fra slette
har i lagt mærke til at kyssene er så korte at vi aldrig bliver mætte
at vi tænker så hurtigt så det går over vores forstand
at vi lader andre mennesker bestemme
hvad vi kan og ikke kan

tiden er kort men den er også nu

så tegn hvidt på sort

vid hvad vi ku’

vi ku’ gå på himmelen

vi kunne flyve i skyer

hvis blot du turde

hvis blot du tør

dette ukendte brændende blod
ligger fastklemt mellem dine hænder
velovervejet vovemod
begiver sig ud der hvor punkterne brænder
og et for et brister drømmenes vand
ned fra den store vabel
du lyver dig smuk men forbliver sand
som et brandfarligt kabel
slynger ordene
slanger dig af sted
hopper fra side til side
nåede du overhovedet at få en mening med
eller slap du i tide?

floskler farer rundt mellem djævleunger
og havet vælter mine højtalere
forsangeren skriger
griber efter en redningsvest
trommeslageren støtter sig til den sidste rest af et keyboard
vi har masser af tid til at nedbryde dem
en for en
men i virkeligheden
er der ikke noget hav
i virkeligheden
er der ingen højtalere
og forsangeren er død
han begik selvmord for lang tid siden
trommeslageren kan ikke løfte armene
flyve op i tomrummet
lande nede i selvsamme hav
det kan han ikke
men vi har masser af tid
til at nedbryde disse aspekter en for en
og smile i mens
musikken drukner
byen

fortæl mig et eventyr
der er lige så sand som en
hemmelighed
og jeg vil gemme den i mine øjne
resten af mit liv
se igennem det
tælle vejrtrækningerne på ti fingre
råbe til folk:
kan du ikke se det
kan du ikke mærke det?
og folk vil fortælle mig at de finder mig så ærlig
jeg vil le af dem
men blinke som en gal
for ikke at græde
din løgn ud af øjet
–
rystende af kulde
i en kæmpeskov
du opgav og lagde din hånd i hans
du opgav i stedet for at gide
huset var smadret
rundt om det lå plastikdåser fra 20′erne, cykler fra 80′erne, kakkelovne, fragmenter af tid spredt som sne, lag på lag, alt var ødelagt. Alt.
Du tog en sten
og smed den gennem værelset
alt rungede af sang
Og simplere end noget andet vidste vi
at det var tid til at løbe.

Home is where I want to be
Pick me up and turn me round
I feel numb - born with a weak heart
I guess I must be having fun
The less we say about it the better
Make it up as we go along
Feet on the ground
Head in the sky
It’s ok I know nothing’s wrong . . nothing

Hi yo I got plenty of time
Hi yo you got light in your eyes
And you’re standing here beside me
I love the passing of time
Never for money
Always for love
Cover up and say goodnight . . . say goodnight

Home - is where I want to be
But I guess I’m already there
I come home - she lifted up her wings
Guess that this must be the place
I can’t tell one from another
Did I find you, or you find me?
There was a time Before we were born
If someone asks, this is where I’ll be . . . where I’ll be

Hi yo We drift in and out
Hi yo sing into my mouth
Out of all those kinds of people
You got a face with a view
I’m just an animal looking for a home
Share the same space for a minute or two
And you love me till my heart stops
Love me till I’m dead
Eyes that light up, eyes look through you
Cover up the blank spots
Hit me on the head Ah ooh

alverdens turbulens
og en røv mindre
femogfyrre flygtninge
venter på at vente
og treogtredive mennesker
står på en perron for at fryse
toogtyve børn
slår hinanden for at få varmen
fireogfirs tanker
drejer jorden rundt i en jitterbug
seksoghalvfems fragmenter
stryges over hendes hår som sne
syvogtredive salmer
synges i kirken for at tvivles på
tohundredetusinde
mennesker kysser på hinanden lige nu
fireogfyrre
dyr pruster i deres bure
og et menneske
dør hvert andet sekund
og et menneske bliver født
hvert tredje

dumtikkadumtikkadum

jeg ønsker mig en sommer i julegave
du minder mig om en sang
der hedder She Came Home fore Christmas
Men det er mig efterhånden ligegyldigt
jeg skal i gang
med at lave noget der keder mig helt vildt
og det er helt vildt vigtigt
ellers dør jeg officielt
som en god elev
og det er helt vildt vigtigt
at være en god elev
ellers dør jeg officielt
som fremadgående
men lille skat
er det ikke vigtigere at gøre det man har lyst til?

(sig : jo , jo , jo, KOM NU KOM NU, Jeg ved du kan, please please please)

- NEJ.

dumtikkadumtikkadum -

Du minder mig sådan om en sang.

Du minder mig sådan om alting.

Argh.

Rokketænder. Julelys. Mennesker der ikke kan finde ud af hvilken vej de skal gå. Mænd der ikke har glemt at det er damerne først, damerne der bliver fornærmet over damerne først, børn der ikke kan finde toiletterne.
Stiletterne på en fra fjerde klasse, av av av av. Stjerneskud.
Så to i går. Flot. Ønskede hemmelige ting. Ønskede måske verdensfred og julekurve. Nobody knows.
Globalopvarmning.
Glo-bal. Vi danser alle rundt med øjne på stilke, og falder over hinandens gamle stiletter fra fjerde klasse, vi kysser hinanden til stjerneskud, og går på toilettet bagefter, som om vi er normale mennesker, vi venter på nogen, på hinanden, mens vores tænder falder ud, og vi støvsuger tiden op fra gulvtæppet. Ventetiden. Der skal helst være rent i et venteværelse. Der skal helst være et par stole og en kryds -og-tværs. Og man må ikke larme. Det keder mig.

Vi venter på dig. (Nej, sgu da ikke Messias)

og nu skal jeg i gang.

(hvornår kommer du? jeg fryser.)

“It was not me, it was the fucking destiny!”
—-
kærlighed kan formuleres på mange måder
bare ikke i banklån

gider du godt skride til langbortistan
af helvedes til
med 500 km i sekundet
og en madpakke på ryggen
kan jeg se dig sprælle forvirret i universet
og mine fingre ryster
og jeg trykker på EXIT
fra drømmenes spind
og kommer i tvivl om hvem det er der ligger sprællende ude i
universet
mig eller dig?

gider du godt flytte dig fra mine ord
hurtigere
end lyset flytter sig fra
lygtepælen
zapzapzap

–

A thousand kisses deep

jeg kan mærke
det brænder
og flakser
og søger efter
drikkevand
tårernes vandfald eller bare et eller andet stereotypisk
jeg kan mærke det
raseriet
det vil ud
og flyve
med ravnene

…………
Athene
find dit skjold frem
vi skal i krig.