Kommentarer(0)
|
|||
- Mig fra efter en teaterforestilling,
Jeg snakker med et menneske for tiden , og trods alder , generation udseende , politiske holdepunkter - ja så forstår vi hinanden ekstremt godt. Vi snakker mest om livet. Som helhed, hvordan mennesker er , og hvad det indeholder at være menneske. Det er som om, når jeg snakker med dette menneske, at jeg bliver helt stille af glæde over den gensidige forståelse. Som om der flyder noget leende og smilende igennem mine årer. Det er ikke forelskelse på nogen måde, men jeg er utrolig begejstret for det her tilfældige sammentræf. Alt hvad dette menneske siger, flyder i samme sekund til en smuk, men forvirrende farve som ingen rigtig har set før. Man kan ikke skille eller samle tingene. Men så går der flere dage, og ligepludselig har man problemer, og brug for at bekræftes eller afkræftes i det ene og andet, og så er orderne der som et søm. Indprintet i ens tanker på livstid, ridset i ens hud. De hjælper når man har brug for det, og det kender jeg ikke ret mange ord der gør. Det er guld værd. Det bedste er at man kan viderebringe de ord til alle man elsker, og håbe på at de også indprinter sig i deres sind. Men jeg tror virkeligt orderne så skal være ens egne, og man skal kunne stå ved dem til hver en tid, aldrig give op. Det er forbandet svært. Men dette menneske kan både sætte sin egen kraft i orderne, og lade dem tale selv. Det har jeg aldrig oplevet.
Tak til dette menneske, som har hjulpet mig igennem det her år.Tusind mange gange tak.