jeg er en slyngplante
desperat
efter at være hel
kvæler jeg dig
tøvende
siger jeg det samme som dig
skær et sår i dig, og forsøger at slange mig ind i det
og helt hen til dit hjerte
uden at du mærker det
jeg er en del af dig
uden at du vil det
fordi jeg ikke tør være mig selv
for jeg er ingen
bliver ingen
men det gør du
det kan jeg mærke
jeg er en heks
en heks.

jeg lever jo bare
er der virkeligt så meget at forstå?
tsk.

og de sidder der inde
venter på den hvide sandhed
konstant skrigende
grædende og elskende
og hun smiler over at han har accepteret
og han vil ikke miste engang til
og se alle de forfærdelige slanger dræne hendes krop
“Jeg har ikke flere ord”
hvisker hun
“Kun dig og tiden”
Men afgrunden er nær
og hun kastedes ud over den en vintermorgen
imens han synger farvel til hende
så sårbar
for at miste
så knyttet til mindet
og tiden
og tiden

“Lyv om tiden der skal komme,
syng for mig
Lyv om tiden der skal komme,
syng for mig”

Jeg savner jer, og det gør ondt. den tid skulle aldrig have været kommet, toget skulle ikke have været gået, og jeg skulle ikke have skreget så højt. Men vil ikke fortryde, har haft den mest fantastiske oplevelse i livet.

hej
jeg er fri
og glad
ser en revne
i min hud der heles
og sårskorpen berøres af tusinde toner
jeg har været der
på afstand
set det bløde med dig
du reddede mig fra at drukne i blod
betændelse og had
førte mig over til den anden bred
alt er tilladt på den anden side
her må jeg græde
bede
grine og smile
her må jeg være
den handlende
den reagerende
jeg må være
og jeg må flyve over nattehimlen
bestige et bjerg der hedder sandhed
elske en der ikke elsker mig
værdsætte folk
som ikke ved det
men får det at vide tusinde gange
jeg må godt være mig
og du må godt være dig
og de skriger
derovre
de græder
derovre
og jeg forsøger at redde dem over på den anden bred
men de er ikke klar endnu
de er bange
for at træde forkert
og aldrig komme op igen
de er bange for at falde ned i de bundløse have
og fortabe sig i andres øjne
vi vil aldrig forstå livet
fordi vi ikke tør forstå døden
vi vil aldrig forstå døden
fordi vi ikke tør forstå livet
men det er ligemeget
tak
for ligegyldigheden
lige nu
tak for et blankt papir
til mig
tak for at du ikke druknede
kasserede igen
tak for at du ikke mistede
din tro igen
tak fordi jeg ved at du er der
og at du har ting som jeg skal lytte til

månebarnet spreder sine vinger
og frydes over den sorte nattehimmel
himmelen som er fyldt
med døde stjerner
og forliste sjæle
og hun har en lighter
som hun næsten tør tænde
så folk kan få liv igen
og smile som hende
ikke en engel
men en fra midt imellem helvede og paradis
der tilfældigvis tog den forkerte bus til
katastrofestræde
og besteg virkeligheden
fordi en skubbede hende hele vejen

HUG ME.

og jeg ved godt at jeg har venner
veninder
og at i er de bedste og mest ærlige mennesker jeg kender
at jeg ikke kan andet and beundre jer
og rose jer
smile til jer
men…….
hvorfor skal jeg være så pisse egoistisk?
I kan jo ikke være der når det går galt, hvis jeg ikke fortæller jer at det er gået galt.
og det gør jeg selvfølgeligt ikke. egoegoego.

og så sidder man her igen. Med koffeinteen ved hånden, nattøj og søvn i øjnene. Stiv over hele kroppen med en hud der mere ligner en pizza end en teenagemaske.Man tænker at det var hyggeligt igår. der manglede bare noget.. Og HOV det var dig. Ja dig, kom ind i scenens lys så vi kan se dig, min ven. Køn er du sgu ikke, men du manglede. Og regnen trommer opfodrende på vinduet, helt ind i mit kranie altimens jeg tænker på morgenmad af den art man ikke tager 30 kilo på af.

Bøger. Giv mig nogen bøger og jeg vil læse mig væk, drømme mig væk, ikke tage mig sammen . ALDRIG MERE. Ikke engagere mig i det virkelige liv. Høre musik og læse om andres. På den anden side, tak fordi i ikke giver mig nogen bøger.
N skal spille tennis med mig idag, fordi han er bange for at jeg slår ham i hjel hvis han ikke gør det. Man har alligevel en vis status.
I syntes jeg er melankolsk, og det er sikkert også rigtigt, men helt ærligt. Kan man være andet i det her evnesvage vejr? Føler mig som en på tres der skælder ud over indvandrerbørn og folk der ryger. Det førstnævnte er en skændsel.
Haha. Livet er ironisk, ironisk nok til at være alvorligt. Det er ganske rart , livet.
K syntes bare at jeg er rar og sød, og det er godt , for jeg syntes han er rar og sød og herlig og smuk og…STOOOOOOOOOP. Grænser, grænser er gode. Det sagde en anden dreng til mig, men nu skriver han ikke fordi det er grænseoverskridende, og det er i sig selv lidt underligt. Men jeg er heller ikke helt parat til at skrive med ham. syntes det hele er mærkeligt
Pirat, plakat, spinat, tomat, spegat.

Så er der alle jer andre meget smukke mennesker, som følger mig overalt i hverdagen.
Har fået nye slags venner.
Som foreksempel O og Y, der bare er …. creepy tågede.
Og så er der M og B som altid har været de mest syrede mennesker..
Og så er der Tr, min tr, og hun er sød og skal bare passe på sig selv.
Og så er der Ana, savn på hende.

hm. Han snakker underligt i telefonen. “høj” “nøøøh” okaø” .. xD Lidt som at snakke med S.

Te og chokoladekage, og regnvejr, og dårlig kondi, og løbetræne, og astridsnakke, og.. det bliver en god dag. Imorgen skal jeg lave lektier. :s igen. SLIP MIG FRI. Nej nu må jeg hellere gå ud i den våde have, farvelfarvel.

FORDI JEG ER SOM JEG ER
FORDI DU ER BANGE
FORDI DINE VENNER ER BANGE
FORDI I IKKE KENDER MIG
FORDI DU IKKE KENDER MIG
FORDI DINE VENNER IKKE KENDER MIG
FORDI JEG ER MIG
OG DU IKKE ER DIG
OG DINE VENNER ER HELLER IKKE DIG
OG HELLER IKKE DEM SELV
OG INGEN VED HVEM DE ER
OG JEG VED HVEM JEG ER
MEN VED IKKE HVOR JEG ER
FORDI DU ER BANGE VED JEG IKKE HVOR JEG ER
DET SKRÆMMER MIG
FORDI JEG ER BANGE NÅR JEG MISTER MIG SELV
DU ER BANGE NÅR DU FINDER DIG SELV
OG SKUBBER DET VÆK
DINE VENNER SKUBBER OGSÅ SIG SELV VÆK
OG FORDI I SKUBBER DET VÆK
ER BANGE
OG HAR GEMT MIG VÆK
ER JEG NU RET SUR OG BRUTAL
LIGESOM DIG
OG DINE VENNER

jeg har ventet på dig hele mit liv i nattens have
et månebarn
er det ikke betryggende
du har noget at falde tilbage på
et grimt barn
der ikke kan rede sit hår ud
sine tanker glatte
eller sit sind pænt
hun venter på dig
hun elsker dig
fordi du er den
der aldrig kan slås ihjel
men falde tilbage
falde tilbage

har du slået gud ihjel, og hvis du har hvad er klokken så?

ER VI OVERHOVEDET VIRKELIGHED, ELLER ER VI ANDRES DRØMME?
Måske er jeg en biperson fra en kriminalroman som aldrig er blevet udgivet.
Eller også er jeg en bakterie på et kæmpe stort dyr kaldet universet.

“Jeg vil ikke være din ven
jeg vil bare være din elsker”
(taget ud fra House of cards, radiohead)

DU ER LYSET
LYSET
JEG VÅGNER OP I
LYSET PÅ SCENEN
LYSET I TOGKUPEERNE
DER BLAFRER STILLE
FOR ALLE DER TØR TÆNDE DET

træk vejret min pige, og se hvor mange dejlige mennesker du omgiver dig med
kig på alle de smukke luftspejlinger af smil
se den hæse latter i baggården som et tip
et tip om livet
livet
mærk den søde luft forgrenes overalt i din krop
føl et nærvær fra mennesker
som ikke er her fysisk
men i dine forgreninger
de spredes med ilten
med blodet
cigaretskodderne på fortovet er et skrig om mening
pudder på babyansigterne er blot et hint om en verden
en verden af skuespil og divastyle
smil pigebarn
se hvordan de spredes for alle vinde
for tilsidst at ende højere oppe i systemet
det er lidt co2 og ganske miljøvenligt
kig ikke ned i den leverpostejsfarvede jord
en dag får træerne nye blade
en dag ser du dem igen
en dag er vinteren ovre
der nu har lagt sig i dit hjerte
den letter
det er trods alt stadig sommer
du skal le
pigebarn
le og glædes
og skuespillet er for voksne
og du ved intet om at elske
du har bare gjort det alligevel
sov pigebarn
sov
og drøm om skjulte skove hvor en dreng vander sine tanker
drøm om en sommerpige der går rundt i byen med sine veninder
drøm om et liv
som ikke er dit
men kunne blive det
og glem mig
pigebarn
glem den elskede der førte dig så langt
holdte om dig da du græd
glem mig
husk mig som et slør
en mur du har opfundet for at komme videre
et barn ved ikke hvad kærlighed er
heller ej du
glem mig
jeg er ligegyldig
jeg drysser søvn på dine øjelåg nu

I ÅR BLIVER VIRKELIGHED

Jeg smiler.

Musik, Te og astrid er en god cocktail. SYGT regnvejr.
Hvornår smelter grønland?
Alt for mange lektier,
alt for lidt tid.
GOGOGO’
Der er 40 dage til efterårsferien hvis du minusser weekenderne.
Jeg overlever.
Venner over det hele
smilende
grinende

It’s just a ride, it’s just a ride
No need to run
no need to hide
It can takes you all around
Sometimes you up, sometimes you down

—

Jeg er i skole igen
og det er bare ikke interessant mere
MÅ JEG IKKE DROPPE UD OG STARTE ET BAND I NEW YORK MED EN MASSE HJEMLØSE MENNESKER?
Neeeeej.

Aktivisten skal hanke op.
Trække vejret uden at kvæles.
EN TO TRE
GO!

AKTIVISTEN HAR HAFT EN AF DE BEDSTE UGER I HENDES LIV
ALLE DE KRAM HUN HAR FÅET GEMMER HUN I SIT HJERNEARKIV
OG ALLE DE SMIL OG GRIN DER BLEV UDBRUDT HAR HUN I SIT HJERTE
ALLE DE FANTASTISKE MENNESKER HUN MØDTE BOBLER I HENDES SIND
ALLE SKRIVEØVELSERNE LIGGER FORAN HENDE SOM FOTOGRAFIER
ALLE OPLEVELSERNE SÆTTER HUN PÅ ET FAD SOM HUN LANGSOMT SPISER AF
STYKKE FOR STYKKE
NÅR DET ER TOMT GÅR HUN UD I VERDEN
OG FYLDER DET OP IGEN
DET ER MAGI

Jeg er hel igen
kom og bræk mig over
Jeres blikke er støv
jeres ord er gløder på et bål
som for længst er gået ud
jeg har nemlig lært at elske
uden had

Tak
Du betyder så meget
så ufatteligt meget
Jeg ved jeg også betyder noget for dig
Men kan ikke forestille mig hvorfor
jeg har ikke reddet dig
Måske betyder det noget for dig at redde.
Måske……
hvis og måske er ord som folk bliver dræbt for.
HVORFOR IKKE BARE JA ELLER NEJ?
LIVET HANDLER OM JA OG NEJ
IKKE MÅSKE
LIVET ER ALTING
ALTING HANDLER OM DØD OG LIV
OM JA OG NEJ

Så ja
jeg holder af dig for den du er
Så nej
du elsker
Så ja
jeg affinder mig med det
Så nej
det gør du ikke
Så ja
jeg har ødelagt et eller andet
Så nej
du er ikke dum, men utrolig.
Så ja:
jeg smiler.

Jeg
har aldrig
følt så meget
på så kort tid

Hej
jeg er et helt menneske
og virkelighed
Hvad siger du så?

livet går videre
jeg går videre
uden dig
halvt
månebarnet går videre
helt
virkelighed
hvem er virkelighed
ingen
blomsterregn
spørgsmålstegn
i mit mørke
jeg blinker og lyser
og er pisseligeglad
synger videre
teknisk uheld
undskyld
vi fortsætter
bilen skal have benzin
jeg skal have et hvil
træk vejret
hvor ironisk
livet er en underlig snegl
jeg tror på livet
men livet tvivler på mig
mit indre kaos
flamberer alt
og steger dig
hvis du vælger at betræde mit sind
så tag dine sko af først
ellers skal jeg drukne dig i ord
hvor er moralen
hvilken
moralen fjols der skal være en morale i et digt
nødvendigvis
ja
okay
nå
ja her kommer den
hvor
kan du ikke se den

Jeg elsker dig
jeg håber du finder din plads
Også selvom den plads ikke er ved siden af mig i livets biograf

Det endelige punktum bliver aldrig sat
aldrig
Men mine ord er rigtige
ligenu

Aktivisten er ikke sort mere, men let blålig og måske en smule lilla. I hvert faldt ikke gul. Hun har fået en snert af virkeligheden. Hun er stadig blank.
Blank som papiret hun udfylder.
Aktivisten går videre,
busserne kører videre,
illustreret videnskab kommer stadig hver mandag i Irma,
og skyerne på himlen forsvinder måske.
Ingen ved det.

Jeg drømmer igen.
Igen. Men vil hellere bedøves. Nu har jeg ikke mulighed for det.
Du er selvfølgeligt med i dem alle. Ja. Så jeg vågner, bange i lyset,
tænkende på dig, og så græder jeg.
Står op. måske kender i resten.

LAD MIG LEVE LAD MIG LEVE LAD MIG LEVE.
DAL GIM EVEL DAL GIM EVEL DAL GIM EVEL.

Aktivisten er stadig sort som en vinternat i en boblende menneskemængde. Aktivisten vil gerne skubbe alt væk. alt. Hun vil selv væk. Hun vil ønske han han…
aktivisten er blank, og har næsten ikke flere ord. Flere ord.