Græsset står om hans sorte sko. Længere og længere væk. Det begynder at sne.
Han bider sig i læben. Tændernes kulde jager gennem kroppen.
Sneen er lys og skinnende, men enkelte steder befinder der sig huller .
Sorte skygger . Jager gennem kroppen.
Dage uden nat.
Faktisk har han svært ved at se efter for tiden, det er som om det hele flyder sammen. Det er længe siden der har hængt andet end tætte grå farver på himmelen.
Himmelen. Hvor vil han hen? Der er nøgne grene på alle sider. Hans ben arbejder. Pisker pisker ned af stien. De små nerver i øjnene bliver ved med at give pludselige svigt. Han ser sorte pletter alle steder. Alle vegne sidder disse sluser.

Vi ser ham løbe og løbe, ud på et stort tomt område. Vi ser hvordan han undres, men til sidst finder ud af at det er området, hvor de er i gang med at save ned til hytten. Gør de nogensinde det færdigt? Stik. Stik. Lader som om han ikke kender det. Han kender det ikke.

Vi ser ham falde så lang han er, og vi høre det store knas. Som om at en knogle vrider sig af led. Han kigger op, og ser ikke andet end en genspejling af sneen.
’Han kigger ned, og ser en flække. En dybrød flække i mellem sneen, det er blod. Det er ikke hans. Vi ser hvordan flækken udvider sig, og bliver til en deling imellem byggegrunden og ham.

Hånden rækker tøvende ud efter væsken. Vi ser ham smile. Billedet sløres og forsvinder.

der var musik
sølvkjoler
fisk på fad
der var entaktsstimuleringer
følelsesbarberinger
skåret ind til benet med en syl
der var lette smil i måneskin
klicheens kys og nattens sind
skar igennem lyset
der var musik på vinyl
der var verdensmænd
og kaoskvinder
diamantjægere
og tjæreminder
i luften
men jeg var ligeglad
for den eneste jeg så var dig
og du holdte om en anden

—

“du lille barn du er på vej til drømmeland
hvor alle katte er grå
og du ganske rigtigt er smuk som en drøm”

der er ting jeg ved
men ikke kan formulere
ting som jeg kender alt til
men aldrig helt ved hvad hedder
der er ting
som dig
hvor jeg kender
alt til dig
uden at kunne sige hvad det er jeg kender

der er så stille
tårer fødes kun om natten
om dagen er der
og væsener som ikke kan finde fodfæste
og det vrimler med blodige voldskampe

 dyreskrig
på tv
det tv der slukkes og tændes
klik klik klik
indtil det springer i luften
de billeder der sværmer over skærmen
der skulle gøre indtryk
der skulle vise
virkelighed
hun kigger ind og alligevel i et intetssted
der er så stille
det er tusmørket der råder her
det er stjernerne der bestemmer hvad der sker
og de sukkende begær
tør ikke stilles
før gardinerne bliver til brædder
og hun vil jo bare være

Jeg er ligeglad med
darwin
og evolution
jeg synes at
temperaturforskellene på bali
ikke rager mig
jeg er træt af
engelsk grammatiske ukorrekte sætninger

Jeg har bare lyst til at danse.