fortæl mig et eventyr
der er lige så sand som en
hemmelighed
og jeg vil gemme den i mine øjne
resten af mit liv
se igennem det
tælle vejrtrækningerne på ti fingre
råbe til folk:
kan du ikke se det
kan du ikke mærke det?
og folk vil fortælle mig at de finder mig så ærlig
jeg vil le af dem
men blinke som en gal
for ikke at græde
din løgn ud af øjet
–
rystende af kulde
i en kæmpeskov
du opgav og lagde din hånd i hans
du opgav i stedet for at gide
huset var smadret
rundt om det lÃ¥ plastikdÃ¥ser fra 20′erne, cykler fra 80′erne, kakkelovne, fragmenter af tid spredt som sne, lag pÃ¥ lag, alt var ødelagt. Alt.
Du tog en sten
og smed den gennem værelset
alt rungede af sang
Og simplere end noget andet vidste vi
at det var tid til at løbe.