dette ukendte brændende blod
ligger fastklemt mellem dine hænder
velovervejet vovemod
begiver sig ud der hvor punkterne brænder
og et for et brister drømmenes vand
ned fra den store vabel
du lyver dig smuk men forbliver sand
som et brandfarligt kabel
slynger ordene
slanger dig af sted
hopper fra side til side
nåede du overhovedet at få en mening med
eller slap du i tide?