vandet omkranser min krop mens hjulene drejer, de drejer og drejer i mit hoved, der er så stille under overfladen, der er så stille, men hvis du rører dig bliver hver en lyd forstærket, og hvis du åbner dine øjne, omfavnes du af blå farve, af kroppe der ikke kan se en selv, af en egen krop, der vil videre - frem frem frem
og en tørst bliver slukket hver evigt eneste gang
men kommer igen som om den er blevet født i går
tak.

som om du vidste hvor du stod
og hvem du var i det sekund
det er ikke ret meget at forlange af dig
dine ord er inde under min hud
for altid indekapslet i den tid vi havde sammen
du er en kniv
du er en kniv

at fornærme dig

ville være at fornærme mig selv/*
tanketyve stjæler altid
forklædte som handlinger
og gemmer deres koster
i sveddråber på hans pande
eller hulrum mellem illusioner
der ædes op ad næver
som hamrer på døre
og stikker i sår
mens hviskende skygger kvæler hendes nat
alle siger at hun ser så
uskyldig ud når hun sover
og de lister ud
bag teatergardinerne
mens spotlight
er på gyngende grund
og hans øjne
lukker i/*

og vores øjne vandrede
gennem klasser og tøj
vores hænder vinkede
som tog vi et røntgenfotografi af hinanden
og stilstanden splintredes
der fossede vand igennem revnerne
mine bånd trak mig væk
fra dit blik
men hvis du findes endnu
skal du vide at jeg aldrig har glemt dig